Aftenbibliotek i Viborg: - Det er fedt at få lov at opklare mysterier

Der er masser af anderledes opgaver og oplevelser på biblioteket i Viborg i vinterferien. Et bibliotek der ikke er helt som det plejer at være.

Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Hvorfor er der fyldt med store sorte fugle rundt om biblioteket i Viborg?

Det er en af opgaverne for de børn, der bruger en aften af deres vinterferie på biblioteket. Svaret på de mange mystiske spørgsmål finder de ved at gå på opdagelse i bibliotekets mange skumle gange og kældre. 

Her møder de en række personer, der kan gøre dem klogere på alverdens ting og måske hjælpe dem på vej til at løse gåden om de sorte fugle. Det er femte år der arrangeres aftenbibliotek i Viborg i vinterferien. 

- Ideen er som udgangspunkt at lave noget skæg i vinterferien for børn i alderen 8-11 år. Det har udviklet sig til at være en blanding af historier, skattejagt og escape room med opgaver fortæller arrangør Erik Kirkegaard. 

En af opgaverne er at finde ledetråde i en 75 år gammel avis.  Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Den opgave er lige noget for Sylvester Hedegaard Olesen. Han er med for tredje gang. 

- Det er fedt det foregår om aftenen. Og alle de voksne der spiller roller er vildt gode, det gør det vildt fedt at være med til, fortæller Sylvester Hedegaard Olesen. 

Der skal løses mystierer hver aften hele vinterferien på bibliotekerne i Viborg. 

Og hvorfor de sorte fugle har indvaderet biblioteket, får du altså ikke svar på her. Til og med fredag aften kan man nemlig hjælpe med at opklare mysteriet. 
 

02:09

Se hele den, lidt uhyggelige, reportage her. 

Luk video