Ekspert i strafferet: Derfor får moderen ikke en behandlingsdom

Man kan ikke give en behandlingsdom, når der ikke findes en relevant behandling, siger lektor i strafferet, Henning Fuglsang Sørensen.

- Retten stod i den situation, at den ikke kunne pege på noget relevant behandling. Og derfor ville det eneste alternativ til en fængselsstraf være, at hun skulle have lov til at gå straffri, siger Henning Fuglsang Sørensen. Foto: TV MIDTVEST

Når den 36-årige mor fra Skjern, der i dag er dømt for i fem år at have tappet sin søn for blod ikke får en behandlingsdom, så skyldes det ganske enkelt, at der ikke findes en relevant behandling af lidelsen Münchhausen by Proxy.

Retten stod i den situation, at den ikke kunne pege på noget relevant behandling. Og derfor ville det eneste alternativ til en fængselsstraf være, at hun skulle have lov til at gå straffri

Henning Fuglsang Sørensen, lektor i strafferet, SDU

Sådan lyder det fra lektor i strafferet ved Syddansk Universitet, Henning Fuglsang Sørensen.

- Retten stod i den situation, at den ikke kunne pege på noget relevant behandling. Og derfor ville det eneste alternativ til en fængselsstraf være, at hun skulle have lov til at gå straffri. Og kriminaliteten taget i betragtning, så var det jo ikke en mulighed. Og derfor bliver det jo fængselsstraf, siger Henning Fuglsang Sørensen til TV MIDTVEST.

- Det er den næstbedste løsning

Henning Fuglsang Sørensen underviser fremtidens forsvare og anklagere i, hvordan det danske retsvæsen og lovgivning er skruet sammen. I denne sag kalder han straffen for ”den næstbedste løsning.”

- Enhver kan jo se, at når man lider af den her sygdom, så ville den bedste løsning i alle verdener være, at man kunne give moderen noget relevant behandling. For det er jo det, der ville hjælpe både hende og hendes søn videre. Men i mangel af den bedste løsning, så må vi jo vælge den næstbedste løsning, siger han.

Ved Retten i Herning blev den 36-årige kvinde i dag idømt en fængselsstraf på fire år. Hendes forsvarsadvokat mener også, at hun i stedet burde være blevet sendt i behandling.

Enhver kan jo se, at når man lider af den her sygdom, så ville den bedste løsning i alle verdener være, at man kunne give moderen noget relevant behandling. For det er jo det, der ville hjælpe både hende og hendes søn videre

Henning Fuglsang Sørensen, lektor i strafferet, SDU

- Jeg synes, det er en refleksion værd, at en person, som vi vel alle kan være enige om ikke er rask, nu fortsat skal sidde bag tremmer, siger René Knudsen.

På alle måder en ulykkelig sag

02:57

Sigtet har siddet fænglset i knap halvandet år, fordi retten har ventet på en udtalelse.

Luk video

Den 36-årige mor har erkendt, at hun har tappet sin i dag 7-årige søn for blod i en periode på fem år. Hun har også erkendt, at hun lider af Münchhausen by Proxy – også kendt som medicinsk børnemishandling. Moderen har siddet varetægtsfængslet i halvandet år, siden hun blev anholdt i sagen tilbage i september 2017. Nu skal hun altså fængsles i yderligere tid.

Ifølge Henning Fuglsang Sørensen er det en sag, hvor der kun er tabere. 

Vi ved jo, at der sidder en stakkels dreng, som har været udsat for en uhyrlig behandling, han sidder jo nok også bare og ønsker at have sin mor og få lov til at være familie igen. Og nu kommer der så til at gå længere tid, så på den måde er dagens dom på alle måder ulykkelig

Henning Fuglsang Sørensen, lektor i strafferet, SDU

- Vi ved jo, at der sidder en stakkels dreng, som har været udsat for en uhyrlig behandling, han sidder jo nok også bare og ønsker at have sin mor og få lov til at være familie igen. Og nu kommer der så til at gå længere tid, så på den måde er dagens dom på alle måder ulykkelig.

Moren blev anholdt af politiet 25. september 2017. Hun blev taget på fersk gerning med syv blodfyldte sprøjter i hænderne, kort efter at hun havde tappet sin søn for blod for sidste gang. 
Drengen, der i dag er syv år gammel, bor hos faren. Han har skiftet fra en specialskole til en almindelig skole og er ifølge farens forklaring en sund og rask dreng i dag.
    

02:34

Vi skal 30 år tilbage for at finde en lignende sag i det danske retssystem.

Luk video