Dantherm fyrer

59 ansatte berørt af nedgang i produktionen på Dantherm Air Handling i Skive.

Dantherm.jpg

40 ansatte på timeløn fra montageafdelingen og 14 funktionæransatte bliver i øjeblikket orienteret om at de bliver fyret. Fem øvrige ansatte fratræder af andre årsager, for eksempel på grund af efterløn og pension. De timelønnede medarbejdere opsiges straks mens de 19 funktionærer bliver opsagt 1. februar.

- Nu tror vi på at vi har det antal folk der passer til udfordringerne i 2009, siger administrerende direktør Jesper Holm Torstensen til TV/MIDT-VEST om fremtiden.

Varslede fyringer i tirsdags

Dantherm Air Handling varslede mellem 50 og 75 afskedigelser i tirsdags, og siden da har processen omkring afskedigelserne været igang.

- Vi har haft en god dialog med tillidsfolkene, understreger Jesper Holm Torstensen, som er ked af situationen.

Udover de 54 afskedigelser og fem fratrædelser, sender Dantherm Air Handling 41 mand på arbejdsfordeling, så de skal arbejde en uge på skift.

Hør Jesper Holm Torstensens forklaring her:

0:14

Se tidligere indslag her:

Ny fyringsrunde 20-01-09