En af Danmarks ældste kolonihaver lukker

Den 1. maj er det slut for kolonihaveforeningen Amager i Thisted. Deres lejeaftale er opsagt, og de har ikke råd til at købe grunden.

Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Medlemmerne af kolonihaveforeningen Amager i Thisteds midtby er så småt gået i gang med at pille deres kolonihavehuse ned.

Det er HBJ Projektudvikling, der ejer jorden under husene har per 1. maj opsagt lejeaftalen med kolonihaveforeningen, der i stedet kan købe området for 2,1 millioner kroner. 

- Det ville komme til at koste alt, alt for meget per have hernede. Det kommer op i et sted mellem 30 og 35 kroner per kvadratmeter, siger foreningens formand, Hans Jørgen Thomsen.

Kolonihaveforeningen blev stiftet i 1891. Den er en af Danmarks ældste og bør bevares. Det mener foreningens bestyrelse, der efterlyser økonomisk støtte fra politisk hånd, men det afviser byrådet.

- Desværre vil jeg sige. Personligt synes jeg, det er et tab for området, men så kan alle og enhver komme og sige, at vi også er nødt til at hjælpe dem, siger formand for Teknikudvalget i Thisted Kommune for Dansk Folkeparti, Kaj Kirk. 

HBJ Projektudviklings direktør har i dag ikke ønsket at udtale sig om, hvad grunden fremover skal bruges til. 

I de små kolonihaver håber nu på, at nogen udefra vil skyde penge i foreningen. Hvis det ikke sker, må de lukke havelågerne for sidste gang på søndag. 

01:52

En uge. Det er hvad beboerne i Danmarks ældste kolonihaveforening har tilbage.

Luk video