CO2Familien: Mere handling fra politikerne, tak

Familien Agergaard efterlyser mere politisk vilje i forhold til at sænke udledningen af CO2. Forbrugerne kan ikke gøre det selv, mener familien.

Sidste program om TV MIDTVEST's CO2 Familie blev sendt tirsdag aften. Foto: Poul Gerner, TV MIDTVEST

Politikerne på Christiansborg skal vågne op og tage nogle beslutninger, der gør det nemmere som forbruger at være klimavenlig.

Det mener familien Agergaard, som nu i tre uger har gjort, hvad de selv kunne, for at sænke sin CO2-udledning.

- Med de tiltag, vi har lavet her, kan vi måske spare tilsammen 10 ton CO2 om året. Dertil kommer det vi kan spare, ved at købe brugt. Men det er jo ikke tilnærmelsesvist nok, siger Jørn Agergaard.

Ifølge Danmarks grønne tænketank, Concito, udleder hver dansker i gennemsnit 19 ton CO2 om året. Ifølge FN skal udledningen ned på to ton  per verdensborger, hvis vi skal undgå fremtidige gennemsnits temperaturstigninger på mere end to grader.

Familien Agergaard kunne godt tænke sig at politikerne lavede nogle tiltag, som gjorde det nemmere at sænke sin CO2-udledning, som forbruger. For eksempel at sænke afgiften på el-biler.

 

04:19

Se, om det lykkedes familien Agergaard fra Lomborg at leve op til TV MIDTVEST's klimaeksperiment:

Luk video