Christina bruger sin egen hjemmelavede sæbe

Det kan være svært at gennemskue indholdet i mange hudprodukter. Det tager Christina Mortensen konsekvensen af.

Christina Mortensen producerer selv sin sæbe i hjemmet i Ørum. Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Hun står og rører i en skål hjemme ved køkkenbordet.

28-årige Christina Mortensen fra Ørum ved Skive er ved at lave sin helt sæbe. Det har hun gjort i seks år. Hun er træt af, at det kan være svært at gennemskue indholdet i hudprodukter.

- Jeg startede med gammelsdags naturlig håndsæbe. Det var det første, jeg prøvede at lave, fortæller hun.

Efterfølgende har hun kastet sig ud i cremer og andre hudplejeprodukter, for hun vil gerne undgå kunstige farver og kemi.

- Det er svært at gennemskue, hvad der er hvad. Også hvad er der kræftfremkaldende og alt muligt andet, forklarer hun.

Det har udviklet sig til en lille forretning.

Christina Mortensen, sæbeproducent

Startet firma

Christina Mortensen har selv lidt allergi og er derfor ikke helt tryg ved de traditionelle produkter.

- Når jeg selv laver det, så har jeg styr på, hvad jeg putter i, siger hun.

Men hun har nu udvidet produktionen.

- Det har udviklet sig til en lille forretning med webshop og salg til forhandlere og private, forklarer Christina Mortensen.

Det er en generelt tendens, at forbrugerne gerne vil købe deres varer fra små lokale producenter, forklarer trendforsker Louise Byg Kongsholm.

- En moderne forbruger er i dag grundlæggende interesseret i et produkt, som har høj gennemsigtighed, både i sin produktionsproces og i sit indhold, og hvor der også er troværdighed med hensyn til, hvem det er, der står bag produktet, forklarer hun.

01:55 Luk video