TV MIDTVEST

Jan Hagerup mener det er kammet fuldstændigt over, når politikerne bruger masser af penge på valgplakater i valgkampen.

Byrådskandidat: Drop valgplakaterne

En lokal byrådskandidat i Viborg synes, det er spild af penge og ressourcer at hænge valgplakater op – i stedet har han doneret penge til en fodboldklub.

I stedet for at bruge penge på valgplakater donerede Jan Hagerup fra Kommunelisten Viborg 2500 kroner til fodboldklubben B67.

- Jeg kan ikke se, det giver mening at hænge oppe i 100 eller 150 lygtepæle, siger Jan Hagerup fra Kommunelisten Viborg.

Jeg kan ikke se, det giver mening at hænge oppe i 100 eller 150 lygtepæle

Jan Hagerup fra Kommunelisten Viborg.

Jan Hagerup vil have Viborg Byråd til helt at droppe valgplakaterne

- Der bliver brugt alt, alt for mange penge, Jeg synes, det er kammet over, og det bliver værre og værre fra det ene valg til det næste, siger Jan Hagerup fra Kommunelisten Viborg.

00:58 Luk video

En rundspørge lavet af Ritzau blandt byrådskandidaterne viser, at 12 procent af de midt- og vestjyske kandidater ikke bruger plakater i deres valgkamp. Og måske vælger flere samme vej som Jan Hagerup ved næste valg.

Kunne der være politisk enighed om at droppe valgplakaterne, så er jeg åben overfor at drøfte det og eventuelt beslutte det

​Per Møller Jensen, Socialdemokratiet

- Kunne der være politisk enighed om at droppe valgplakaterne, så er jeg åben overfor at drøfte det og eventuelt beslutte det. Det har der hidtil ikke været enighed om, og så vælger jeg at sige, at det er ligesom med juleguirlanderne, der lige fortæller og, at det er ved at være jul, så fortæller valgplakaterne os, at valget er nært, siger Per Møller Jensen, Socialdemokratiet.

Facebook er kandidaternes mest benyttede værktøj til at kapre stemmer.