BSV henter assistenttræner i Viborg

Bo Tolstrup er ny assistent Bjerringbro-Silkeborg.

bo_tolstrup.jpg

Bo Tolstrup, tidligere træner for Viborg HK's herrehold, skal være Claus Uhrenholts assistent i den kommende sæson. 41-årige Bo Tolstrup har netop skrevet under på en etårig kontrakt.

Det er en erfaren herre, der bliver assistent i Bjerringbro-Silkeborg. Bo Tolstrup var i perioden 2007 til 2012 træner for Viborg HK's ligaherrer, fra 2009 til 2012 som cheftræner. 

- For mig er der tale om en meget spændende udfordring. Jeg bliver en del af det sportslige lederteam i en af Danmarks førende håndboldklubber og får lov at sætte mit aftryk på den spillemæssige forandringsproces, holdet skal igennem. Jeg ser frem til at skulle samarbejde med nogle af Ligaens allerbedste spillere og trænere, siger Bo Tolstrup.

Han tiltræder i Bjerringbro-Silkeborg, når spillerne kommer tilbage fra sommerferie.