Bred konstituering på plads i Ringkøbing

Efter længere tid med forhandlinger er en konstitueringsaftale endelig faldet på plads i Ringkøbing-Skjern Kommune.

26112013ringkoebing.jpg

Allerede i sidste uge begyndte forhandlingerne, hvor de andre partiet uden om Venstre forsøgte at lave en aftale.

Men Dansk Folkeparti holdt fast i at pege på den nuværende borgmester Iver Enevoldsen (V) som den kommende borgmester.

Bred aftale

Ved dagens møde var målet derfor at få en bred konstitueringsaftale, og det lykkes.

Alle partier er med - undtagen SF og den nyvalgte lokalliste Fjordlisten, der står uden for konstitueringen.

Dermed er 25 ud af 29 mandater med i aftalen.

Kristendemokraten Kristian Andersen bliver viceborgmester.

Se indslag her:

2:13
Det lykkedes her til aften at nå i mål med en bred konstitueringsaftale i byrådet i Ringkøbing-Skjern. Forhandlingerne har stået på siden valget, hvor Venstre tabte sit flertal i byrådet.