Brækkede lårbenet: Se Jonas kæmpe sig tilbage

Stortalentet kom på prøve, da en voldsom skade satte alt på hold.

04:13

Se indslaget om styrtet og Jonas' tilbagevenden til sporten efter skaden.

For bare ni måneder siden lå Jonas Vingegaard Rasmussen fladt ned på en stykke norsk asfalt.

Et brækket lårben havde sat en effektiv stopper for en ellers lovende sæson for rytteren, der spået til en stor fremtid i professionel cykling.

- Jeg tænkte bare, at det var noget lort. Nu er sæsonen fuldstændig ødelagt - skaden var så slem, at det ville tage rigtig lang tid at komme ovenpå igen, fortæller Jonas Vingegaard.

Ingen vidste, om benet nogensinde kunne bruges igen til at cykle med. Især var der uvished omkring den unge thybos mentale kræfter til at klare en skadepause på et halvt år.

Her et røntgenbillede fra tiden med den voldsomme skade.  Foto: Privatfoto

Man lærer at kæmpe

Men på et bjerg i Spanien beviste Jonas Vingegaard, at talentet fra det flade Danmark kan køre op med de allerbedste i bjergene. 

På et meget brugt testbjerg satte han flere pro-ryttere til vægs med den bedste tid nogensinde sat på bjerget. 6,5 kilometer spansk asfalt med en gennemsnitlig stigning blev passeret med næsten 30 kilometer i timen i gennemsnitsfart. 

- Jeg syntes, at jeg både er blevet stærkere mentalt, men også fysisk. Jeg kører flere watt, men også psykisk har det været en gevinst. At man lærer at kæmpe for tingene, siger den unge rytter.

Jonas Vingegaard er klar til at bestige de høje bjerge igen – med et langt ar op ad låret som minde om at man kan kæmpe sig tilbage fra ingenting.

Se hele indslaget om hans tilbagevenden øverst i artiklen her. 

Læs også Thybo bliver toer i kinesisk cykelløb