Blue Fox valgte Esbjerg

Herning klar til kvartfinalerne mod jysk arvefjende.

210212_Herning_Blue_Fox.jpg

Der er lagt op til en jysk klassiker i kvartfinalerne om det danske mesterskab i ishockey.

Efter den sidste kamp i grundspillet valgte Herning Blue Fox mandag aften EfB Ishockey fra Esbjerg som modstander i kvartfinale-serien.

Blue Fox sluttede grundspillet på tredjepladsen, mens arvefjenderne fra Esbjerg blev nummer otte.

SønderjyskE vandt grundspillet og kunne derfor vælge først, da der skulle findes modstandere til kvartfinalerne. Sønderjyderne valgte - måske lidt overraskende - Herlev, der sluttede grundspillet som nummer seks.

I de andre opgør spiller Odense mod Frederikshavn og Rødovre mod AaB.

Blue Fox og Esbjerg spiller efter planen den første kamp i Herning på torsag. Der spilles bedst af syv kampe.