Black Box uden Boss

Trods stor succes forlader den kunstneriske leder Black Box Theatre efter mindre end et år.

black_box.jpg

Kenneth Kreutzmann forlader stillingen som kunstnerisk leder af Black Box Theatre i Holstebro mindre end et år efter han tiltrådte. Med sig i bagagen havde Kreutzmann flere store succeser. Og det lykkedes ham også at få succes i Holstebro med den storstilede Thomas Helmig-teaterkoncert; Stupid man. Men nu forlader Kenneth Kreutzmann altså jobbet i det vestjyske.

- Når man har bopæl i København og så stort et arbejde herovre, kan det være svært at være hjemmefra så lang tid. Det er baggrunden for det, siger Anders Jørgensen, direktør, Musikteatret, Holstebro.

Musikteatret forventer at kunne offentliggøre en ny kunstnerisk leder i løbet af 14 dage.