Billeder: Vindmølletransport til Østerild

Mandag aften blev den mindste del til den første vindmølle, der skal bygges på Testcentret i Østerild leveret. Den mindste del er 16 meter lang.

070812_Vindmoelle_8_0.jpg

120 meter. Så høje bliver vindmøllerne, der kommer til at stå i Østerild, når vindmølletestcentret står færdigt. Mandag aften blev den første - og mindste - del flyttet fra Hanstholm Havn til pladsen i Østerild. Den mindste del er knap 16 meter lang, og det har givet en stor udfordring for transportøren.

 - Der er en del ting, der kan gå galt. Især hvis man ikke har fået lavet de rigtige vejmodifikationer, og ikke har fået det gjort på den rigtige måde, fortæller salgsdirektør i Give Goodwind, Per Jakobsen.

Nye veje

For at komme problemerne i forkøbet er der bygget nye veje, så lastbilen lettere kan komme rundt. Derudover fik vindmølletårnet også en politieskorte for at undgå modkørende trafik.

 - Det er et stort planlægningsarbejde, vi har været i gang med, siden vi fik opgaven tildelt i marts måned, forklarer Per Jakobsen.

Arbejdet med at få resten af delene til den første kæmpe-vindmølle fortsætter indtil på torsdag.

Her kan I se et billedgalleri fra mølletårnets rejse: