Billeder: Skybrud i feriepark

Billeder: Skybrud i feriepark

Et voldsomt skybrud ramte lørdag aften Mors. Det gik især hårdt ud over havneområdet og Jesperhus Feriepark. (Foto: Jesperhus Feriepark)

Et skybrud ramte lørdag aftes Nykøbing, og både Beredskabsstyrelsens afdelinger i Herning og Thisted rykkede ud. I alt 21 mand og otte udrykningskøretøjer var lørdag aften i gang med at få vandet ledt væk.

Først og fremmest var den gal i et område ved havnen i Nykøbing, hvor et igangværende kloakeringsarbejde i nærheden har gjort det vanskeligt for vandet at løbe væk.

Samtidig er der meldt om oversvømmelser på Fyrvejen, hvor flere husejere har fået vand i kælderen.

Tonsvis vand pumpet væk

En af landets største ferieparker, Jesperhus, er også blevet hårdt ramt af vandmasserne. Lokalmediet limfjordsupdate.dk melder om de værste oversvømmelser i ferieparkens historie, og Beredskabsstyrelsen har pumpet tonsvis af vand væk fra campingområdet.

Ud over Mors har vandet også givet problemer i Herning/Ikast-området. Her havde kloakkerne svært ved at klare presset, og det har resulteret i oversvømmelser.

Billederne her under er alle lånt fra Ferieparkens facebook. Se flere på https://www.facebook.com/jesperhus?fref=ts