Bilist dræbt i solouheld ved Nørre Bork

En 53-årig mand mistede livet, da han kørte af vejen og ramte et træ. Hans pårørende er underrettet.

20170627-231011-3-1000x667we.jpg
Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

En 53-årig mand fra Tarm mistede mandag eftermiddag livet i en soloulykke. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet modtog en melding om et færdselsuheld klokken 14.43. Føreren af bilen kom kørende på Tarmvej ved Nørre Bork syd for Ringkøbing Fjord. Her kom bilen af ukendte årsager ud i rabatten og ramte et træ.

Tilstedeværende vidner fandt manden livløs i bilen og udførte førstehjælp, men det hjalp ikke. Manden blev senere erklæret død.

Årsagen til uheldet er ukendt. Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at uheldet tilsyneladende ikke skyldes tekniske årsager.

Et retslægeligt ligsyn skal foretages en af de næste dage for at finde årsagen til ulykken. Politiet kan ikke udelukke sygdom. 

Ingen andre var involveret i ulykken. De pårørende er underrettet.