Bilentusiast drømmer om museum

Bilentusiast drømmer om museum

79-årige Tage Kristensen fra Thyholm drømmer om at få udstillet sin store bilsamling.

På Thyholm bor en mand med stalden fuld af biler. Tage Kristensen har samlet så længe han kan huske, og den i dag 79-årige samlers største drøm er at få bilerne udstillet på museum.

- Det kan jo være lige så god kunst, som et billede af Asger Jorn, lyder det fra Tage Kristensen.

Fyrre biler i samlingen

Den 79-årige har gennem årene samlet 40 biler til samlingen, der ikke tæller nogle amerikanerbiler, men til gengæld massere af europæiske og nogle få japanske. Og langt de fleste fra 1950'erne, 60'erne og 70'erne. Dengang kunne de noget med biler.

- Nu om dage kan du ikk' se, om det er VW eller Toyota og lavet på samme fabrikker. Dengang var de meget forskellige både teknisk men også i formgivningen, siger bilentusiasten.

Flere hundrede besøgende årligt

Og Tage Kristensen har da også allerede bevist, at der er masser af interesse for de gamle, smukke biler. Flere end 500 besøgende lægger vejen forbi Thyholm og Tage Kristensens imponerende samling. Hvis ikke det lykkedes Tage Kristensen at få nogen til at udstille den imponerende samling, så vil han sælge dem på auktion.¨

Se indslaget med Tage Kristensen i vores udsendelse 19.30:

01:46 Luk video