Bil-indbrud i massevis

Bølgen af bil-indbrud i landsdelen fortsætter med uformindsket styrke. De seneste tre dage har Midt- og Vestjyllands politi modtaget 150 anmeldelser om indbrud i person- og varebiler.

311010Bilindbrud2_001.jpg

Se indslag:

Det har været en travl weekend for tyvene her i landsdelen. Natten til lørdag blev flere end 50 indbrud i biler meldt til Midt- og Vestjyllands Politi. Især i Viborg har tyvene været på uanmeldt besøg i biler. Hele 19 indbrud blev her meldt til politiet. Omkring Ringkøbing har der været 14 indbrud. I Holstebro 10. Mens Herning slap med 7 indbrud.

Set over hele weekenden har tyvene været på spil 150 gange - i 50 af tilfældene gik det ud over biler i Viborg. 

Politiet har i nattens løb standset flere biler med udenlandske nummerplader. Heriblandt to litauere. Begge er anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven, da de havde en ulovlig foldekniv på sig. Senere på natten blev en tredje mand anholdt. Det viste sig nemlig, at han var efterlyst af Sydøstjyllands Politi for flere indbrud i biler ved Horsens-egnen.