Bestsellers stifter smider kludene

Tøjkongen Troels Holch Povlsen har valgt at træde tilbage fra topledelsen i Bestseller - og overlader i stedet pladsen til sin søn.

Virksomheden Bestsellers stifter Troels Holch Povlsen er på vej ud af topledelsen og ejerkredsen i Bestseller. Sønnen Anders Holch Povlsen, som i forvejen ejer 80 procent af aktierne i Bestseller, køber nu også den bestemmende aktiepost på 20 procent, som stifterne hidtil har haft. Det skriver Dagbladet Børsen. Troels Holch Povlsen startede sit imperium i 1975 med en enkelt tøjbutik i Ringkøbing, og i dag sælges Bestsellers mærker i tusinder af butikker verden over. Anders Holch Povlsen har i øvrigt været administrerende direktør i Bestseller siden 2001.