Aref kom som flygtning - nu er han medejer af tolkebureau

02:17

Aref Friis er medindehaver af Tolkify. Se indslag om tolkebureauet her. Video: Richard Gaarn Svendsen

Aref kom som flygtning - nu er han medejer af tolkebureau

Tolkify i Herning dækker 50 forskellige sprog og har 300 tolke tilknyttet.

Hvordan får man bedst flygtninge integreret på arbejdsmarkedet?

Den udfordring arbejder man med i mange kommuner - tolkebureauet Tolkify i Herning gør noget ved sagen.

Bureauet, der åbnede sidste år, er stiftet af tre personer fra Afghanistan, Estland og Polen, og har 300 tolke tilknyttet, hvoraf de fleste af flygtninge.

- Vi dækker 50 forskellige sprog, fortæller en af medejerne - Aref Friis - der oprindeligt er fra Afghanistan og kom til Danmark som kvoteflygtning fra Malaysia i 2003.

Tolkify har både offentlige og private kunder. Tolkene er ikke ansat på fuld tid, så de fleste har job i siden af. 

Aref Friis mener, at arbejdet som tolk er en stor fordel for flygtningene, hvis de senere skal søge et andet arbejde.

- Det hjælper dem med at blive integreret, fordi de bliver bedre og bedre til dansk, siger han.