Anmeldelse af voldtægt var falsk

Det var det rene påfund, da en 15-årig pige mandag eftermiddag anmeldte en voldtægt til politiet. Det oplyser politiet her til morgen.

Under en genafhøring onsdag morgen indrømmede den 15-årige pige, at den voldtægt som hun anmeldte mandag morgen, aldrig fandt sted.

Voldtægten skulle være foregået uden for restauranten Cooks på Enghaven i Holstebro. Omkring klokken 1.00 natten mellem søndag og mandag skulle en mand have trukket pigen ind bag ved indhegningen ved restauranten. Men det fandt altså ikke sted.

I forbindelse med efterforskningen kunne politiet ikke få tingene til at hænge sammen. Derfor besluttede de at hive pigen ind til en genafhøring. Og her indrømmede hun altså, at anmeldelsen var falsk.

Politiet vil ikke sige, hvorfor pigen kom med den falske anmeldelse. Kun at det var af personlige årsager.

Pigen vil nu blive sigtet for falsk anmeldelse. Noget der for myndige personer kan give en straf på op til seks måneders fængsel.