Alternativet stormer frem i Vestjylland

Antallet af partimedlemmer i Alternativet er steget markant her i landsdelen.

Arkivfoto.

Det går godt for partiet Alternativet. Siden valget er det kun gået én vej for dem, og det er fremad. Før folketingsvalget havde partiet 2.000 medlemmer. I følge dem selv er det tal nu oppe på 7.200. 

Det kunne Radioavisen fortælle lørdag morgen. 

Jeg tror, det går godt for Alternativet, fordi folk netop har været trætte af, at de ikke har kunnet gennemskue, hvad der foregår.

I Vestjylland henter de en del af de nye medlemmer. I deres vestjyske storkreds er antallet af medlemmer gået fra 30 i januar 2015 til 350 i dag. 

- Jeg tror, det går godt for Alternativet, fordi folk netop har været trætte af, at de ikke har kunnet gennemskue, hvad der foregår, siger Jonas Kastbjerg fra Holstebro, som er et af partiets nyeste medlemmer. 

Ny lokalforening på vej  

På grund af den store interesse for partiet vælger de nu at oprette en lokalforening i Holstebro. Det er Jonas Kastbjerg, som har taget initiativet til foreningen. 

- Det er meget vigtigere, at storkredsen bliver bindeleddet mellem lokalforeningerne og central, så de ligesom kan sørge for at vi kan lave vores arbejde ud i lokalforeningerne, siger Jonas Kastbjerg.

Han forventer, at foreningen er klar til foråret