Akutbilen i brug fra dag et

Onsdag d. 1. april blev Region Midtjyllands første nye akutbil taget i brug. Og allerede den første dage beviste den sit værd.

Akutbil_still.jpg

Akutbilen - der fra og med i går kører med udgangspunkt i Skive - blev på første arbejdsdag kaldt ud til en hjerneblødning, hvor den viste sit værd.

- Da vi kom derud kunne vi se, at patienten var i en klart kritisk tilstand. Vi havde lidt kontakt, men patienten kunne ikke selv gå, og vi var nødt til at følge vedkommende til behandling på sygehuset, fortæller Fritz Hansen, der er paramediciner på bilen.

Under transporten fik patienten væske gennem et drop og ilt gennem en maske - for at forebygge en varig hjerneskade og begrænse eventuelle følger.

Akutbilen er i dagtimerne bemandet med båden en anæstesisygeplejerske og en paramediciner. I weekenden og i resten af døgnet er det kun en paramediciner.

 Man kan læse mere om hvor der er - og hvor der kommer - akutbiler i fremtiden, ved at klikke HER.