TV MIDTVEST

Katrine Fuglsang og Klaus Knudsen Pedersen er værter på Pop Up Valg, som har varmet op til det store brag den 21. november. Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

Åbent hus: Besøg TV MIDTVEST på valgaftenen

Åben hus på TV MIDTVEST på valgaftenen – tirsdag den 21. november.

Følg med i kulissen og kom med bag valget, når TV MIDTVEST slår dørene op og holder åben hus på valgaftenen fra kl. 19.00.

Se hvordan vores største og mest massive dækning af kommunalvalget nogensinde bliver til, og bliv guidet rundt i det politiske og tv-produktionstekniske landskab af vores redaktør og politisk programvært Klaus Knudsen Pedersen.

På det store biograflærred i multimediesalen vil publikum kunne følge med både på live-signalet, direkte fra den tekniske afvikling og valgstudiet, plus samtlige 16 kameraer der dækker valget ude i de 13 kommuner.

Dørene er åbne fra kl.19.00 – 01.00 – og der er naturligvis kaffe på kanden.

Der er intet billetsalg, så du skal bare møde op og tag gerne familie og venner med. 

På gensyn på TV MIDTVEST og godt valg.