8 måneder for skunk-produktion

En 50-årig dansk mand er blevet idømt 8 måneders ubetinget fængsel for skunk-produktion. Manden blev anholdt den 12. januar i år, efter politiet havde fundet ikke færre end 290 skunkplanter og produktionsudstyr på mandens ejendom ved Hinnerup i Salling.

Skunk_3.jpg

Den 50-årige mand erkendte 13. januar i retten, at han har oprettet de to vækstrum med skunkplanter i laden ved sin ejendom, men forklarede, at skunken var til eget forbrug. Den forklaring troede dommeren altså ikke på.

Den 50-åriges sag adskiller sig fra de talrige andre sager om skunkproduktion ved at manden er dansk. Ifølge politiet i Skive er det den eneste dansker, de har anholdt for skunkproduktion. Tidligere har det hovedsageligt været vietnamesere.

Manden er tidligere straffet for noget lignende. Han har stadig mulighed for at anke sin dom.