56-årig fængslet: Truede vidne på livet

Varetægtsfængslet i 14 dage for trusler

Detention-doer-Politimand_0.jpg

En 56-årig mand fra Thisted blev fredag formiddag varetægtsfængslet i 14 dage ved et grundlovsforhør. Han er sigtet for at true et vidne på livet.

- Vidnetrusler er noget, vi tager ekstremt alvorligt. Vi vil ikke have, man ikke kan komme til politiet eller i retten og fortælle, hvad der sket. Det slår vi hårdt ned på, siger efterforskningsleder ved politiet i Thisted Christian Toftemark til TV Midtvest.

I sidste uge sendte den 56-årige en SMS til vidnet, efter vedkommende havde afgivet forklaring i en sag.

I SMS'en stod der:

"Du tror, det er glemt, men vi ved, det var dig, der gjorde det. Vi ved ved, du stod bag at ødelægge motorcyklen. Hvert minut, du bevæger dig, hvert minut skal du kigge dig over skuldrene. Gem dig endelig. Vil du lege, leger vi med."