44 måneders fængsel til rockere
I dag faldt dommen i den grove voldssag mod en dørmand i Herning i januar.
Fire personer med tilknytning til AK81 i Herning og en Hells Angels rocker fra Århus fik i eftermiddags dom i en sag om grov vold mod en dørmand på diskotek Crazy Daisy i Herning i januar.
HA rockeren fik otte måneders fængsel.
De fire personer med tilknytning til AK81 fik henholdsvis fire, fem, ni og 18 måneders fængsel. Det var den 24-årige Allaji Ibrahima Joof fra Herning, der fik 18 måneders fængsel. Han blev dømt for flere voldstilfælde. Alle domme er ubetingede.
To løsladt i dag
Tre af de dømte er fortsat varetægtsfængslet efter domsafsigelsen, mens de to med de laveste domme - på henholdsvis fire og fem måneders fængsel - er blevet løsladt til senere afsoning.
De fem dømte udbad sig alle betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommene.
Se interviewet med anklager Per Kiel Lauritsen: