43-årig ville presse børn til sex

En 43-årig mand fra Holstebro-området er blevet varetægtsfængslet for at forsøge at lokke flere mindreårige piger til sex eller vise sig nøgen.

Manden er varetægtsfænglet indtil 17. maj.
Manden er varetægtsfænglet indtil 17. maj.
Foto: Flemming Christensen

Gennem flere Facebook-profiler har en 43-årig mand fra Holstebro-området forsøgt at lokke flere unge piger til at vise sig nøgen på webcam og mødes med ham med seksuelle hensigter.

Manden har haft kontakt til minimum 11 piger, som alle er fra Holstebro-området. I et enkelt tilfælde lykkedes det manden at mødes med en pige ved Rolf Krake Skolen.

Den sigtede sidder nu varetægtsfængslet, da man frygter at han vil begå ny kriminalitet. Den 43-årige mand var nemlig prøveløsladt fra en dom, hvor han fik 4,5 års fængsel for ulovlig tvang og diverse seksualforbrydelser.  

Sagen undersøges nu nærmere for at knytte Facebook-profiler og telefonnumre sammen med den sigtede. Derudover undersøges mandens computer for at se, om der er andre tilfælde. I samme anledning vil pigerne også blive afhørt.