3F-blokade i Salling

3F går til kamp mod social dumpning af værste skuffe.

3Fblokade_0.jpg

3F Skive-egnen blokerer i dag for arbejde i et hus i Thorum.Det sker i sympati med 4 bulgarer, der er i færd med at renovere det.

Kummerlige forholdIfølge 3F bor bulgarerne under de mest ubeskrivelige forhold, med bl.a. sovemadrasser på gulvet, vand der skal hentes i spande til vask og lignende i et hus, der er nedrivningsværdigt.

Hvid menneskehandel

Bulgarerne arbejder 10 - 12 timer om dagen alle ugens 7 dage.Timelønnen er på 7,50 kr.De havde endnu ikke fået en fuld løn og havde knap nok til at skaffe sig den fornødne føde, hvilket nok var årsagen til at de ville stå frem og fortælle om deres forhold vurderer 3F.De havde heller ikke råd til at rejse hjem! 

- Det er det værste eksempel på udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, vi endnu er støt på. Det er social dumping af værste skuffe, og det kan altså finde sted i Danmark. Det kan vel nærmest betegnes som tvangsarbejde og hvid menneskehandel, siger Poul J. Hansen, formand for 3F Skive-egnens byggegruppe.

Ingen overenskomst

3F forfølger sagen fagligt og har forgæves forsøgt at lave overenskomst med firmaerne Albena Export fra Bulgarien og AV Buildings ApS fra Danmark. 3F Skive-egnen har anmeldt forholdene overfor myndighederne, som sammen med politiet flere gange har været på stedet. Center mod Menneskehandel under Socialstyrelsen er også blevet involveret i sagen.

- Det siger sig selv, at vi ikke alene kan stoppe en sådan udnyttelse. Derfor er vi spændt på om myndighederne har bedre værktøjer til at komme dét til livs? Hvis ikke, undergraves den såkaldte "danske model" i uhyggelig grad, og så må lovgivningen skærpes, slutter Poul J. Hansen i en pressemeddelelse fra 3F Skive-egnens byggegruppe.