Generationsskifte i LA: 27-årig akademiker skal løfte arven efter Leif Mikkelsen

LA's 73-årige Leif Mikkelsen fra Silkeborg genopstiller ikke ved dette folketingsvalg. 27-årige Alex Vanopslagh er udpeget som arvtager.

- Bliv ved med at huske, at der er en verden uden for Christiansborg, og det er dér, man møder almindelige mennesker. Sådan lyder Leif Mikkelsens bedste råd til Alex Vanopslagh. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

En liberal legende takker inden længe af i Folketinget. 73-årige Leif Mikkelsen fra Silkeborg genopstiller nemlig ikke. Så nu er der et helt naturligt generationsskifte på vej i Liberal Alliance.

Bliv ved med at huske, at der er en verden uden for Christiansborg

Leif Mikkelsen, Liberal Alliance

En mulig arvtager kan være partifællen, 27-årige Alex Vanopslagh, som stiller op for første gang. Forskellene på de to er til at få øje på. Leif Mikkelsen er økologisk landmand og funderet i den jyske muld. Alex Vanopslagh er fra Struer, har en søn i Silkeborg og men bor i København, hvor han er uddannet cand. scient. pol. Den ene er landmand, den anden er akademiker. Men politiken har de til fælles. 

Fakta
Født 27. juli 1945 i Sinding
Politiske hverv
Folketingsmedlem Vestjyllands Storkreds, Liberal Alliance
2011 - nu
Medlem af Folketingets Præsidium Folketinget, Liberal Alliance
2016 - nu
Folketingsmedlem Århus Amtskreds, Ny Alliance
2007 - 2007
Idrætsordfører Folketinget, Liberal Alliance
Kirkeordfører Folketinget, Liberal Alliance
Kulturordfører Folketinget, Liberal Alliance
Medieordfører Folketinget, Liberal Alliance
Medlem af Kirkeudvalget Folketinget, Liberal Alliance
Medlem af Kulturudvalget Folketinget, Liberal Alliance
Folketingsmedlem Århus Amtskreds, Løsgænger
2007 - 2007
Medlem af Udvalget for Forretsningsorden Folketinget, Liberal Alliance
Medlem af Udvalget til Valgs Prøvelse Folketinget, Liberal Alliance
Medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer Folketinget, Liberal Alliance
Stedfortræder i Statsrevisorerne Folketinget, Liberal Alliance
Folketingsmedlem Århus Amtskreds, Venstre
2001 - 2007

Gode råd fra senior til junior

Derfor mødtes de to politikere på Leif Mikkelsens 10 tønder land ved Silkeborg, hvor senior skulle lære junior lidt om livet, som det leves uden for Christiansborg. Og især ét råd gik igen:

- Bliv ved med at huske, at der er en verden uden for Christiansborg, og det er dér, man møder almindelige mennesker, lød det fra Leif Mikkelsen. 

Med andre ord er det vigtigt at blande sig med befolkningen - også mellem valgkampene.

Læs også Har mistet tilliden: Lokalformand trækker sig fra Liberal Alliance

- Det er jo altid med en vis ærefrygt, at man skal løfte arven efter en politiker, der har et så godt navn, men jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel både for det liberale Danmark, men også for de vestjyske, liberale vælgere.

Chefredaktør: Svære betingelser

Men hopper vi ud af skoven og ind til byen, så spår den lokale chefredaktør Vanopslagh svære betingelser.

Det er jo altid med en vis ærefrygt, at man skal løfte arven efter en politiker, der har et så godt navn

Alex Vanopslagh, folketingskandidat, Vestjyllands storkreds, Liberal Alliance

- Jeg tror, at mange af Leif Mikkelsens stemmer herfra, de vil finde andre veje at gå end til en kandidat fra Struer, der ikke har noget navn i Silkeborg, lyder det fra Hans Krabbe, chefredaktør på Midtjyllands Avis.

Læs også Liberal Alliance: Leif Mikkelsen siger farvel

Alex Vanopslagh anerkender da også, at det kan blive svært at vinde vælgerne, som Leif Mikkelsen har gjort det i årevis. 

- Jeg vil gøre, hvad jeg kan for egnen, men jeg skal jo ikke komme og påstå, at jeg er noget, jeg ikke er.  

For egnen har Leif Mikkelsen været god – hans navn er slået fast og han har høstet en god portion personlige stemmer på sin hjemegn. Skal Alex Vanopslagh blive lige så god, bør han lytte lidt til sin politiske bedstefar, der dog gerne bakker op om sin arvtager. 

Fakta
Valgt i Vestjyllands Storkreds
Valgt ved kommunalvalget i København
Født 17. oktober 1991 i Frankrig
Single, 1 barn
Politiske hverv
Folketingskandidat Vestjyllands Storkreds, Liberal Alliance
2018 - nu
Medlem af Borgerrepræsentationen Københavns Kommune, Liberal Alliance
2018 - nu
Medlem af Kultur-og Fritidsudvalget Københavns Kommune, Liberal Alliance
2018 - nu
Medlem af Teknik- og Miljøudvalget Københavns Kommune, Liberal Alliance
2018 - nu

- Det er altid en udfordring, og derfor er det også et generationsskifte. Og det er derfor, jeg gerne vil fortælle, at jeg mener, vi har en rigtig god kandidat, der bliver rigtig god for egnen, lyder det fra Leif Mikkelsen. 

03:14 Luk video