24-årig i livsfare efter flyvetur på 26 meter

En 24-årig mand fra Ikast i kritisk tilstand, efter han var involveret i en motorcykelulykke torsdag aften.

ulykkebording.jpg

En køretur på en mindre motorcykel torsdag aften endte fatalt for en 24-årig mand fra Ikast.

Manden var medpassager på en mindre motorcykel, som kørte ind i en cykelbom ved Bording, hvorved den 24-årige blev slynget 26 meter frem og landede på asfalten.

Han havde ikke styrthjelm på.

Kritisk tilstand

Manden er lige nu indlagt på Århus Kommunehospital.

 - Vi talte med sygehuset klokken 5:10 i morges. Her var han stadig på operationsbordet, og hans tilstand var kritisk, fortæller vagtchef Keld Nedergaard hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Den 24-årige har alvorlige skader i hovedet.

Kørt uden lys

Ulykken skete på Bodholtvej ved Bording, hvor der er en gå- og cykelovergang over motorvejen. Ifølge politiets teori skete ulykken sandsynligvis, fordi der ikke var lys på motorcyklen, ligesom den 23-årige kørte for stærkt.

23-årige mand, som også kommer fra Ikast, er uskadt. Politiet har dog taget en blodprøve på ham for at finde ud af, om han var spirituspåvirket.