20-årig sigtet for voldtægt løsladt

Den 20-årige mand erkender at have været på gerningsstedet, men nægter sig skyldig i voldtægt.

Politi.dk logo.jpg
Foto: Arkiv

Onsdag kan lokalpolitiet i Herning bekræfte, at den 20-årige mand, der er mistænkt for voldtægtsforsøg natten til søndag, er blevet løsladt tirsdag.

Manden er stadigvæk sigtet i sagen, men politiet mener ikke, at der er beviser nok til at fremstille ham i grundlovsforhør.

Den 20-årige erkender at have været til stede på gerningsstedet. Han nægter sig dog skyldig i voldtægt, fortæller lokalpolitiet.

Det er nu op til en dommer at afgøre, om manden skal varetægtsfængsles. 

Fandt 

Den 20-årige mand kommer fra Tilst ved Aarhus. Han blev anholdt mandag og sigtet for forsøg på voldtægt i Herning. Præcist hvad der førte efterforskerne på sporet af den unge mand, vil politiet endnu ikke fortælle - ud over at det skete efter en intens efterforskning. 

Voldtægtsforsøget gik ud over en 25-årig kvinde fra København, der var på vej hjem fra byen natten til søndag. På parkeringspladsen bag spillestedet Fermaten blev hun overfaldet af en mand, der trak hendes strømpebukser ned og forsøgte at voldtage hende.

Det lykkedes dog kvinden at gøre så meget modstand, at hun kunne vriste sig fri og flygte fra stedet.