15-årig anholdt: Stak kioskejer i halsen med kniv

Politiet har anholdt et 15-årig ung mand fra Ikast i forbindelse med et knivrøveri i Østbyens Kiosk i Ikast. Den 15-årige erkender sig skyldig.

En 15-årig ung mand fra Ikast bliver tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for røveri i Østbyens Kiosk fredag, hvor en 76-årig butiksejer blev stukket i halsen og hovedet med en kniv.

I følge sekretariatsleder Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning har den 15-årige, erkendt sig skyldig.

Under røveriet stak i kiosken opstod der skænderi mellem den 15-årige og den 76-årige kioskejer. Skænderiet resulterede i, at kioskejeren blev stukket tre gange i hoved og hals. Udbyttet ved røveriet var en pakke cigaretter.

Efter røveriet blev den 76-årige kørt til behandling på sygehuset, men er uden for livsfare. 

Læs også Røveri mod kiosk: Ung mand stak indehaver med kniv

Den 15-årige, der er af anden etnisk herkomst end dansk, blev anholdt ved middagstid mandag.

Opdatering: Den 15-årige blev varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Herning. Han opholder sig nu på en døgninstitution for unge.