13-årig i kritisk tilstand efter fald

En 13-årig dreng fra Thyborøn blev i nat opereret for indre blødninger efter et voldsomt fald.

En 13-årig dreng fra Thyborøn blev i aftes ved 20.30-tiden livsfarligt kvæstet, da han ved et fald fra 6,5 meter fra et tag ramte et betongulv.

Drengen og en kammerat var kravlet op på en bygning på Sydhalevej i Thyborøn for at lede efter mågeæg.

- De seneste opdateringer vi har hørt, er, at drengen klokken 3 i nat blev opereret for indre blødninger i hjernen, og hans tilstand stadig er kritisk, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch.

Drengen blev i går aftes overført til traumecentret i Århus.