VM i Middelalder-kampsport

Det er nok den største event nogensinde, når VM i Middelalderkamp ruller afsted på borgen i Spøttrup. Glæd jer til sværdslag og magisk middelalder, når alle TV2 regionerne sender direkte.
Til VM i middelalderkamp bliver der kæmpet med rigtige våben til sidste mand er faldet. Vi er med direkte fra Spøttrup Borg, når kæmpere fra 28 lande mødes og kæmper i alt fra 1 mod 1 til 16 mod 16. Middelalderen er populær, og arealet omkring arenaen er befolket med handlende fra den tidsalder. Oplev de hårde kamp og stemningen om aftenen i lejren, når sværdene forstummer og faklerne tændes.
Udgivet 27. maj 2017