Fremmede hjalp Nadja efter trafikulykke: Hun sendte tak i gruppe med 26.000 medlemmer

Mandag morgen var 19-årige Nadja Brandt fra Rødkærsbro ude for en voldsom trafikulykke.

- Jeg er taknemmelig for mit liv. Jeg troede, jeg skulle dø, siger hun.

En varebil, der havde kørt bag hende på vejen mellem Viborg og Sønder Rind, havde ikke set, at hun satte farten ned for at dreje, og varebilen ramte hendes Toyota Aygo med høj fart.

Hendes bil fløj bagover, og dens førerside ramte ind mod autoværnet, før den tippede ned i grøften og landede på hovedet. 

Nadja Brandt blev kastet rundt i bilen og slog hovedet mod ruden. Hun var i chok og ved ikke, om hun kortvarigt var udenfor bevidsthed.

- Da jeg lå stille, gik det op for mig, at det var en dårlig situation. Jeg klipsede selen op og faldt ned i bunden af bilen. Jeg kunne ikke få døren op, fordi den var ramt mod autoværnet, fortæller Nadja Brandt.

Forbipasserende hjalp Nadja ud af bilen 

Hun husker det som, at der straks kom to mænd hen til bil, som gik i gang med rive i førerdøren for at tvinge den op, mens Nadja Brandt selv skubbede fra indersiden af bilen. 

Det lykkedes, og hun kom ud, og snart stod der fire-fem fremmede omkring hende, som havde set ulykken ske, og var klar til at hjælpe og tilkaldte en ambulance.

- Jeg vidste ikke, hvor min telefon var. Jeg var for rystet til selv at kunne ringe 112, så det var altafgørende, at de var der. Der kom også en dame med et tæppe, fortæller hun.

Kort efter kom en ambulance og kørte hende direkte på traumeafdelingen på sygehuset, før hun kunne nå at takke hjælperne. 

- Det kan umuligt have være rart for dem at sende mig afsted uden at vide, hvad der skete efterfølgende, siger 19-årige Nadja Brandt.

Ville give hjælpere besked

Alle lægernes undersøgelser viste, at hun var sluppet meget billigt fra ulykken. Ingen brækkede knogler eller det, der er værre. Kun blå mærker. Hun havde været meget heldig. 

Og det havde hun et behov for at fortælle de mennesker, der havde hjulpet hende på ulykkesstedet.

- Havde det været mig, der var ude og skulle hjælpe nogen, så ville jeg også gerne ønske at vide, om de var okay. Jeg har bare en ide om, at det også letter et tryk for deres bryst. 

Hun kendte ikke til deres navne, adresser eller telefonnumre, så hun kunne ikke kontakte dem direkte. Men da hun sent mandag aften blev udskrevet fra sygehuset, besluttede hun sig for at skrive et takke-opslag i bygruppen 'Vores Viborg', der har mere end 26.000 medlemmer.

- Jeg tænkte, at hvis jeg lavede et opslag på Facebook, så ville størstedelen af dem, der hjalp mig, se det og få ro i sindet. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle være kommet i kontakt med dem ellers, siger Nadja Brandt.

Forsker: Sociale medier kan forbinde os

Ifølge lektor Lisbeth Klastrup, der blandt andet forsker i sociale medier og digital kultur på IT-Universitetet i København, ser man mange lignende opslag i forskellige bydelsgrupper på Facebook. Ikke kun i 'Vores Viborg'-gruppen, men på landsplan har folk et behov for at dele den slags historier.

- Hvis du møder en fremmed ude i virkeligheden, så har du ikke altid en chance for at finde personerne igen og sige tak, men i en Facebook-gruppe kan der være en faktisk chance for, at man kan komme i kontakt. De sociale medier kan forbinde os med et netværk, som vi ikke selv er en del af, og gøre det hurtigt, siger hun.

For år tilbage var folk ikke lige så opmærksomme på, at det var en mulighed at opsøge og takke fremmede på sociale medier. Men nu er det en anden sag.

- I gamle dage ville man jo nok bruge sit offline netværk til at finde frem til personer og takke dem. I dag har folk erfaring med at bruge sociale medier. Vi er blevet mere kompetente brugere, og det er blevet et mere naturligt at sted at gå hen, siger Lisbeth Klastrup.

Modvægt til negative historier

Hun fortæller, at mange brugere af sociale medier med positive takke-opslag som Nadja Brandts måske også ønsker at bidrage som en modvægt til de mange negative historier.

- Vi lever i en tid, hvor der er mange forfærdelige ting med covid-19 og krig i verden. Vi har brug for et sted at fortælle om de gode ting, der sker. Man har en følelse af taknemmelighed, som man kan komme af med, siger Lisbeth Klastrup. 

Sådan er det også for Nadja Brandt fra Rødkærsbro. Udover ømme muskler og blå mærker over hele kroppen - så sidder hun dagen efter ulykken tilbage med en stor følelse af taknemmelighed. For det første over at have overlevet, men også overfor de mennesker, der stod klar til at hjælpe. 

- De fortjener et stort tak. Hvis ikke jeg havde kunnet takke dem på Facebook, så ville jeg have haft det stramt, siger hun.

Mindst én af de personer, der havde hjulpet hende på ulykkesstedet, og som ringede 112, har svaret i en kommentar til hendes Facebook-opslag. Det giver Nadja Brandt ro i sindet, at hendes opslag er nået frem til de rette.

- Det er rart at have mulighed for at sige tak.