EU vil overvåge dine beskeder – forslag deler vandene

Er det en nødvendighed i kampen mod krænkende materiale med børn, eller er det et overordentligt stort indgreb mod privatlivets fred?

Fronterne er trukket skarpt op i forbindelse med et EU-forslag om en såkaldt ”chat-kontrol”. Den skal scanne alt indhold fra krypterede beskedtjenester – med undtagelse af beskeder – der bliver sendt mellem brugerne.

Pernille Tranberg, der er dataetisk rådgiver, gruer ved tanken om, at EU’s medlemslande skal kunne læse med i det indhold, som brugerne deler med hinanden.

Hun kalder det et indgreb mod vores menneskerettigheder og virksomhedernes ret til fortrolig kommunikation.

- De ærlige brugere af de her tjenester, har jo ret til privatliv. Det er et vigtigt fundament for enhver borger. Hvis en tjeneste skal opbevare data, som du sender, så er det jo ikke dit privatliv mere, siger hun.

Omvendt mener Ask Hesby Krogh, der er direktør i Digitalt Ansvar, at det er på tide, at der bliver gjort noget mod delingen af krænkende indhold, der involverer børn. Samtidig kan man måske endda fange nogle af dem, der deler det ulovlige indhold.

- Vi mener, at det er nødvendigt at have en eller anden form for sporing af sådan noget indhold. For det er et kæmpe problem, og tallene vokser eksplosivt, samtidig med at man kan bruge chatrobotter til at generere mere indhold, der ser autentisk ud.

Lovforslag er udskudt

Forslaget var på dagsordenen på onsdagens møde blandt EU-ambassadørerne, men uden nærmere forklaring blev punktet taget af dagsordenen igen.

- Min analyse er, at polemikken er for stor. Der er for mange protester og megen debat om forslaget i øjeblikket. Det er simpelthen ikke det rette tidspunkt. Der er nok brug for flere drøftelser, vurderer TV 2’s EU-korrespondent Lise Toft Hessellund.

Hvor længe lovforslaget er udskudt er ukendt, men EU-ambassadørerne mødes en gang om ugen, så det kan sagtens komme på dagsordenen igen i næste uge.

Tech-chef truer med at forlade Europa

Selvom det er usikkert, hvorvidt lovforslaget bliver forkastet, rettet til eller vedtaget, så er tech-virksomhederne også på barrikaderne.

I mandags kaldte Signals formand, Meredith Whittaker, på det sociale medie X forslaget for ”den samme, gamle overvågning i nye klæder”.

Samtidig forklarede hun, at det underminerer krypteringsteknikken og skaber betydelige sårbarheder, som kan udnyttes af hackere eller fjendtlige stater.

- Beskeden til modtageren vil stadig være krypteret, men kritikken fra tech-giganterne går på, hvad krypteringen er værd, hvis indholdet også bliver sendt parallelt til en ”chat-kontrol”. Det har blandt andet fået Signal til at true med at forlade det europæiske marked. Hele deres service går nemlig ud på, at man kan sende krypterede beskeder til hinanden, forklarer Lise Toft Hessellund.

Risiko for falske positiver

Midt imellem de to skarpt optrukne fronter er der også nogle gråzoner, som bekymrer eksperter.

For hvad nu, hvis man sender et billede af sit eget barn, der bader nøgen i et badekar, til sin mand, kone eller bedsteforældrene?

Hvordan vil det blive tolket i en sky eller af den person, der ser billedet uden at kende konteksten? Risikerer man i så fald at få besøg af politiet?

Ask Hesby Krogh mener, at der allerede nu findes en rigtig god teknologi, som er klar til at blive taget i brug. Han nævner ”perceptual hashing-teknologi” som meget fremskreden og med meget lav fejlmargen.

- Teknologien fungerer ved, at den sammenligner billeder med materiale i en database, der for eksempel indeholder krænkende billeder og video af børn. Herefter laver den billederne, som brugerne sender, om til en kode, og koden bruges til at genkende lignende billeder, forklarer han.

Den anmelder altså ikke tilfældige billeder, men kun dem, der passer på de specifikke typer, den er bedt om at genkende. Og det klarer den ifølge Ask Hesby Krogh "med høj matematisk præcision".

Politiet kan allerede få adgang til metadata

Han anerkender, at der stadig kan ske fejl, og at der derfor er brug for menneskelige øjne til at se materialet igennem for at sikre, at teknologien ikke tager fejl.

Selvom der findes teknologi, der kun kigger efter bestemt indhold, så mener dataetisk rådgiver Pernille Tranberg, at myndighederne allerede nu har gode muligheder for at dæmme op for deling af ulovligt indhold.

- Politiet kan komme med en dommerkendelse og få adgang til den metadata, som der er på ens bruger, hvis man eksempelvis bruger WhatsApp. Det er data som foræller, hvem man taler med, og hvornår man taler med dem. Det er noget af det vigtigste, som politiet kan bruge, når de skal opklare forbrydelser.

Pernille Tranberg køber heller ikke argumentet om, at lovforslaget vil sætte en stopper for delingen af krænkende indhold, der involverer børn. Hun tror, de kriminelle vil finde andre måder at dele det indhold på.

Det er det ”rigtige argument”, lyder det fra direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Krogh, der alligevel spørger, om det er det, der skal afgøre, om lovgivningen bliver til noget:

- Det er ikke fordi, det forsvinder, men det er også lidt en falliterklæring, for så skal man jo ikke gøre noget ved kriminalitet. Vi mener, det her er en del af løsningen, men der skal stadig gøres mere, siger han.

Pernille Tranberg understreger, at hun mener, det er forfærdeligt, at nogle deler indhold, hvor børn krænkes. Alligevel bør privatlivets fred trumfe i det her tilfælde, mener hun:

- Vi har ret til at være hemmelige og ret til at bestemme, hvem der ved hvad om os og hvornår. Hvis vi skal bevare vores autonomi, så skal vi selv have ret til at bestemme, hvornår vi deler information om os selv.