Solstråler

Kasper var så syg, at han var farlig for sig selv - nu holder han foredrag om sygdommen

I en ny reportageserie følger vi forskellige personer, som hver har deres helt egen solstrålehistorie. En af dem er Kasper Futtrup, som har lidt af sygdommen Paranoid Skizofreni.

16:24
Da Kaspers bedste ven døde, udløste det paranoid skizofreni. Med forestillinger om Djævlen og zombie-vampyrer måtte han indlægges på den lukkede afdeling. I dag tager han ingen medicin, har familie og et meningsfyldt fuldtidsjob, men hvordan slap af ud af sygdommen klør?
Foto: Grafik: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Kasper Futtrup Pedersen ser meget stilfærdig ud. Men engang var han farlig for sig selv. Han led nemlig af den psykiske sygdom Paranoid Skizofreni.

- Det bliver min virkelighed, at djævlen er imod mig. På alle mulige måder, så bliver uhyggelige ting virkeligt. Som at der er blod under min seng, og alt muligt uhyggeligt, og der er zombie dyr efter mig. Rædselsfulde ting, som er virkelige for mig.

I dag er Kasper Futtrup rask, gift og har to børn.
I dag er Kasper Futtrup rask, gift og har to børn.

I dag er han rask. Han er 48 år gammel, og han har i flere år holdt foredrag om sin sygdom Paranoid Skizofreni. Han var dengang indlagt på en lukkede psykiatriske afdeling, hvor han kunne flyve og være forskellige halvguder. I dag lever han et normalt liv helt uden medicin.

- Det kan være farligt at sige, at man er rask, når man har haft en diagnose og blevet medicinfri. Så kan folk tænke, den er god med ham Jeg ser det meget som en dynamisk størrelse med psykisk sygdom. Det handler meget om ens tankemønstre. Jeg har lært at tænke nogle andre tanker, så mine tanker er rigtig raske nu, om det håber jeg selvfølgelig de bliver ved med at være.

Vens død udløste sygdom

Kasper Futtrup har fået styr på sine tanker og slået Skizofreni, psykoser og dårlige fremtidsudsigter ud af sit hoved. I dag er han gift, har to teenagebørn, bor i eget hus tæt ved Viborg og har fast arbejde på psykoseafdelingen i Gødstrup.
Når han tænker tilbage på sit liv, så ved han godt, hvorfor han blev indlagt første gang som 18-årig.

- Min bedste kammerat døde, og det udløste min sygdom for alvor. Alt meningsfuldhed forsvandt. Så var der ikke mere tilbage at holde fast i. Jeg skulle finde en forklaring på, hvordan kunne det være, at min kammerat døde. Hvorfor var det lige mig, som var så uheldig. Min forklaring plejede at være, at der er nogen, som er imod mig. Nogen der står bag, og det måtte så være djævlen. Ellers kunne jeg ikke forklare det. Så blev jeg rigtig syg, siger han.

I dag arbejde Kasper som aktivitet- og miljømedarbejder på psykoseafsnittet på Gødstrup Hospital.
I dag arbejde Kasper som aktivitet- og miljømedarbejder på psykoseafsnittet på Gødstrup Hospital.

Men han nægtede at lade sygdommen overtage hans liv.

- Jeg var 18 år, og tænkte bare nixen! Jeg kunne slet ikke acceptere mit liv. Min far var der heldigvis, og han sagde, det er en fælde - du skal ikke tage førtidspension. Men tag gymnasiet færdigt. Det tror jeg på, du kan. Nu bliver jeg lidt rørt. Det betød meget. Han kunne se, jeg kunne mere end psykiatrien, og han kunne se, at på trods af det kunne jeg godt det, siger han.

Kasper hjælper i dag andre som er indlagt med psykoser. Han har fast arbejde som aktivitet- og miljømedarbejder på psykoseafsnittet på Gødstrup Hospital.