Den 22-årige er varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklager Christian Skov Poulsen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV MIDTVEST.
Et stort, lukket fængsel er på vej til Viborg Kommune. Men spørgsmålet er, om der kan skaffes kvalificerede medarbejdere til at bemande fængslet.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Karin Gaardsted fra Viborg foreslår nu, at der skal etableres en uddannelse af fængselsbetjente i lokalområdet.
- Fængselsbetjente er allerede en mangelvare. Nu bliver der brug for endnu flere. Derfor skal vi have uddannet nogle flere og det skal sættes i værk hurtigst muligt, siger Karin Gaardsted.
Hun henviser til, at det nye fængsel efter planen skal stå klar i 2030, og derfor skal det første kuld af nye fængselsbetjente være uddannet og klar til den tid.
Karin Gaardsted vil tage spørgsmålet op med justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Netop nu er placeringen af det kommende fængsel i offentlig høring. Det kommer til at ligge enten ved Frederiks eller ved Møldrup.
Det nye fængsel får omkring 400 medarbejdere, hvoraf en stor del bliver fængselsbetjente.