Frederik er et særtilfælde: Elsker et klassisk hadefag

For mange gymnasieelever er det deres værste mareridt at blive bedt om at taletysk. Men Frederik Risager elsker det.

2:35
Gymnasieelever er samlet i Ringkøbing, hvor der i et par dage er stort fokus på fremmedsprog.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

An-auf-hinter und so weiter. 

Tyske huskeremser kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange mennesker og give dem et voldsomt germansk flashback til en skoletid, hvor tysk absolut ikke var i top på listen over fag man så frem til. 

Sådan er det dog ikke for Frederik Risager, der elsker at nørde i tysk. Gymnasieeleven fra Rækker Møller nyder derfor disse dage, hvor han er på Sprogfestival i Ringkøbing.

- Jeg er glad for at tale tysk, det er bare et fedt sprog. Det er slet ikke lige så kedeligt som engelsk, fortæller Frederik Risager.

Torsdag skulle eleverne forberede en ansættelsessamtale med en virksomhed - på tysk vel at mærke. 

- Der er nogle ting i tysk, som man ikke har på dansk. Man kan rigtig nørde med det, så det er helt fantastisk at nørde med det på sådan en sprogfestival. 

Torsdag var Frederik Risager til jobsamtale som en del af den sprogfestival, en række elever fra gymnasier i landsdelen er til.
Torsdag var Frederik Risager til jobsamtale som en del af den sprogfestival, en række elever fra gymnasier i landsdelen er til.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Sprognørderi på højt plan

Sprogfestivalen arrangeres på skift mellem gymnasierne i det gamle Ringkøbing Amt. Her får eleverne lov at udfolde sig på fire forskellige fremmedsprog – tysk, engelsk, spansk og fransk. 

Undervisningen er sprognørderi på højt plan, hvor eleverne får lov at lege med sproget, men hvor det også er rettet mod, at eleverne skal opdage mulighederne for at bruge sproget til en karriere fremover. 

Ifølge rektor Lars Roesen, så har der manglet en forståelse for at virksomhederne i området arbejder med mange andre fremmedsprog end engelsk. 

- Google Translate er opfundet, så hvorfor skal man overhovedet lære et sprog? Men det er en manglende forståelse af vigtigheden af at kunne et fremmedsprog i mødet med andre mennesker, siger Lars Roesen. 

Derfor denne festival, hvor eleverne også får lov at udfolde sig på nogle af de andre fremmedsprog. Blandt andet med at skrive jobansøgninger. 

Drømmer om at læse tysk

Frederik Risager skriver en ansøgning på tysk til en virksomhed i Lem. Ansøgningen er fiktiv, men Frederik er overbevist om, at han i fremtiden godt kunne komme til at studere og senere arbejde med det tyske sprog.

- Jeg kunne godt drømme om at læse noget tysk og helt sikkert gå efter at arbejde med tysk i en danske virksomhed eller endda få arbejde i Tyskland.

Logikken i de tyske gloser og deres grammatiske sammensætning tiltaler Frederik Risager. Sproget hos vores naboer mod syd har flere faste regler end det danske, og det hygger Frederik sig med at nørde rundt i.

Sprogfestivalen varer to dage.