UEFA vil gøre kvindefodbold til et krav for klubber: FC Thy Thisted Q jubler - Silkeborg IF er skeptiske

Det skal i følge UEFA fremover være et krav, at herre-fodboldklubber også skal have et elite kvindehold, hvis de vil spille med i de europæiske klubturneringer.

2:23
Hvis de professionelle fodboldklubber fremover vil deltage i europæisk fodbold, så skal de også drive eller støtte et kvindefodboldhold.
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

For at kunne deltage i de tre europæiske klubturneringer i fodbold for mænd skal en klub senest fra sæsonstarten 2024-25 drive en afdeling for piger og kvinder.

Sådan lyder meldingen fra UEFA, som vil gøre det til et krav, at fodboldklubberne skal kunne præsentere et elitehold og/eller ungdomshold i officielle turneringer, eller yde hjælp til en samarbejdsklub med fodbold for kvinder og piger eller organisere aktiviteter for dem i henhold til anvisninger fra UEFA. Sådan beskriver UEFA det til TV3 Sport.

Grunden til at UEFA vil ændre i bestræbelserne, for at femme fodbold for kvinder, og den melding møder stor begejstring hos Stefan Vendelbo Madsen, som er træner i FC Thy Thisted Q.

- Helt overordnet er jeg vildt positiv omkring det. Der er ingen tvivl om, at det er dét, der skal til. Der vil sikkert være nogle, der føler, at det ved at blive noget påtvunget så bliver kunstigt, men jeg tror virkelig på, at det vil kunne løfte kvindefodbolden helt vildt.

Ærgerligt med tvang, men nødvendigt 

Og det er ifølge ham nødvendigt at få indført disse tiltag, hvis kvindefodbolden for alvor skal løftes op på et niveau, der nærmere sig mændenes, og mange klubber mangler det sidste skub, for at satse på kvindefodbolden af eget initiativ.

- Det handler jo altid om økonomi, og generelt er der lige nu ikke nogen stor forretning i at drive kvindefodbold. Men man har også set, at hvis man tør satse på det, så kan det godt blive en rigtig god investering, siger Stefan Vendelbo Madsen. 

Silkeborg IF undrer sig 

Men hos Silkeborg IF bliver udmeldingen dog modtaget noget mere skeptisk.

- Jeg synes dybest set, det er besynderligt. I rigtig mange andre sportsgrene er det jo sådan, at det ikke nødvendigvis er de samme klubber, der driver kvindesiden og herresiden, vi kan bare se på håndbolden som eksempel, så det, synes jeg, er underligt, fortæller administrerende direktør hos Silkeborg IF, Kent Madsen.

Kent Madsen forstår ikke, at UEFA vil tvinge herreklubberne til at investere i kvindefodbold.
Kent Madsen forstår ikke, at UEFA vil tvinge herreklubberne til at investere i kvindefodbold.
Foto: Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Der er stadig ikke nogen konkrete beskrivelser af kravene, og derfor er direktøren fra Silkeborg IF også meget i tvivl om, om klubben på nuværende tidspunkt ville kunne leve op til den nye udmelding.

- Vi har en stor og stærk kvindeafdeling, der hedder SIF Q, så muligvis er vi der allerede i vores Silkeborg Idrætsforenings familie, men det er jo stadig uklart, hvordan de præcise krav lyder. Jeg tænker, det selvfølgelig handler om ligestilling, men jeg er da spændt på at se, om klubberne med kvindefodbold også bliver pålagt at skulle have en elite herreafdeling, fortæller Kent Madsen.

Kvindefodbolden skal løftes 

Men hos fodboldklubben FC Thy Thisted Q er de ikke i tvivl om, at de nye tiltag vil kunne løfte kvindefodbolden, og de håber på, at det kunne betyde, at kvinderne får nogle bedre vilkår for at udvikle deres spil.

- Jeg synes, det er dejligt, at der er kommet mere fokus på kvindefodbolden, og jeg synes, det er stærkt af UEFA, at de tager en beslutning og gør det til et krav i hele Europa, selvom jeg samtidig synes det er lidt ærgerligt, at det bliver nødt til at være påtvunget, fortæller Stefan Vendelbo Madsen.

FC Thy Thisted Q spillede i dag sæsonens sidste kamp.
FC Thy Thisted Q spillede i dag sæsonens sidste kamp.
Foto: Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

Han kan dog også få øje på en enkelt ulempe ved de nye kommende tiltag for klubben i Thisted.

- Hvis der kommer en konkurrencesituation, hvor klubber som Viborg, FC Midtjylland, AAB, Silkeborg osv. virker smider nogle penge i det, så vil da nok udfordre vores klub, som muligvis er den med den mindste økonomi.

Hos Silkeborg IF tager man dog udmeldingen med ro, indtil der bliver meldt noget mere detaljeret ud.

- Jeg vil gerne se, hvordan den endelig udformning bliver, for det er der meget tvivl om. Men det har været på vej gennem nogle år, og der er et stærkt politisk pres for, at herreklubber skal investere i kvindefodbolden, så jeg er ikke overrasket.