OPDATERET: 22-årig kørte vanvidskørsel

Bilen - som tilhørte den unge mands svigerfar - blev konfiskeret, og manden er nu sigtet for vanvidsbilisme.

Bilen blev beslaglagt, men det har føreren af bilen og hans svigerfar protesteret imod.
Bilen blev beslaglagt, men det har føreren af bilen og hans svigerfar protesteret imod.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST
Opdatering

Svigerfar var ikke med i bilen

Tidligere fremgik det, at førerens svigerfar var med i bilen under kørslen. Det er ikke korrekt, og politiet beklager fejlen.

    En 22-årig mand fra Hadsten havde lidt for meget fart på lørdag eftermiddag, da en færdselsbetjent fangede ham i en færdselskontrol ved Sjørup mellem Viborg og Holstebro.

    Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen.

    Politiet var til stede på Vestre Skivevej for at måle bilisternes hastighed, da den 22-årige klokken 14.49 kom kørende med 'langt over' 160 kilometer i timen på en strækning, hvor den tilladte hastighed er 80 kilometer i timen.

    - Det er en 100 procents overskridelse af fartgrænsen, og derfor beslaglægger vi bilen, siger Anders Olesen.

    Bilen, som er en VW Golf, er ejet af den unge mands svigerfar, fortæller vagtchefen.

    - De har protesteret mod beslaglæggelsen, så nu skal det forelægges retten. En beslaglæggelse er en administrativ beslutning, så man har ret til at få det prøvet ved en dommer, siger Anders Olesen.

    Den 22-årige er blevet sigtet for vanvidsbilisme.