Kvinde død efter trafikulykke
En 77-årig kvinde fra Aulum er død efter en trafikulykke. Det oplyser Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.
Kvinden blev mandag 4. december kørt ned om eftermiddagen. En 69-årig mand kom kørende ad Skolegade og nåede ikke at stoppe, før han ramte kvinden, der gik ud foran bilen og blev påkørt.
Kvinden blev straks fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Men hendes liv stod ikke til at redde. Hun afgik ved døden fredag.