Bordel udsat for røveri
Tre maskerede mandspersoner trængte lørdag aften ind på et bordel i Bording.
Her truede de to kvinder, mens de gennemsøgte stedet. En af gerningsmændene stod vagt udenfor og holdt øje. Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.
- De får nogle kontanter med sig derfra, siger han.
Hjemmerøveriet blev anmeldt klokken 23:30, men fandt formentlig sted omkring klokken 21:30 på Drosselvej i Bording.
- De er formentlig kørende, så er der nogen, der har set noget eller har overvågning, så vil vi meget gerne vide det, siger Jens Claumarch.
De tre mandspersoner bar sort tøj og markering, og beskrives talende engelsk med arabisk accent.
Forsidebillede: Colourbox / Esben Kock Jensen, TV MIDTVEST