Far til fire på bondegården: Jeg er voldsomt stolt

Der er slik på bordet og kaffe i kopperne, da vi møder familien Bonde på Handbjerg Hovgaard ved Vinderup. Her mødes de fire sønner med far hver anden fredag for at drøfte deres fælles projekt.

Siden marts har de fire sønner hver ejet tyve procent af bedriften, der ud over køer og jord også består af to gårde og 22 ansatte.

- Det er jeg voldsomt stolt af og glad for. At de fire drenge vil være med til at drive det videre, som vi har bygget op gennem et helt liv, siger Lars Bonde, der selv overtog sin fars gård.

Ind med modermælken

Sønnerne Jesper, Jakob, Mikkel og Tobias er mellem 23 og 30 og påstår hårdnakket, at de ikke er blevet tvunget til ejerskabet.

- Nærmere tvært imod, fortæller de samstemmende. Vi har altid fået at vide, at vi skulle gå efter det, vi havde lyst til og sørge for at komme ud og se noget andet, fortæller Mikkel Bonde.

Storebror Jakob er uddannet automekaniker, men tog senere en landbrugsuddannelse. Mikkel troede, han skulle være fodboldspiller, men i dag er han også uddannet landmand og har bygget noget økonomi ovenpå.

Jesper er traktormekaniker og arbejder ikke kun på gården, men han nyder de timer, han er der. Og så er der Tobias, som er 'blæksprutte' på gården.

- Det ligger jo nok ligesom i vores DNA. Vi har fået det her liv ind med modermælken. Det er det her, vi kan lide. Vi nyder friheden og livet på Landet, forklarer Jesper Bonde.

Lånt af mor

Det er en stor bedrift, de unge landmænd har købt sig ind i, og man kan måske godt undre sig over, hvordan de har fået råd til det. Men det har far Lars helt styr på.

- De har jo selv haft noget opsparing. Og ja, så har de også lånt noget af deres mor, og lidt af mig, forklarer Lars Bonde, men et smil.

Drengene griner og forklarer, at det er noget regnskabsteknisk, men alle er glade for, at de nu er fælles om bedriften, hvor de hurtigt har fået hver deres ansvars- og arbejdsområde.

Store betænkeligheder

Inden handlen gik i gennem, har familien rådført sig med en række eksperter. For de har alle haft store betænkeligheder ved at skulle eje bedriften sammen.

- Det værste der kunne ske, er er selvfølgelig, at det går ud over familien. Et er, hvis vi ikke kan få det her til at fungere, men det må ikke gå ud over vores familiesammenhold, forklarer far Bonde.

For at undgå konflikter har de også rådført sig med en socialrådgiver. Her var det ikke var tal men mere personlige ting, der blev drøftet.

-Det var lidt grænseoverskridende at skulle sidde og sige ting om sig selv og hinanden, forklarer Mikkel Bonde.

Men på bagkant er de enige om, at møderne var en god investering.

- Man hører jo nogle skrækhistorier om familier, der har købt noget sammen, hvor de så bliver så uenige, at de slet ikke kan snakke sammen. Der skal vi bare ikke hen, slår Jakob Bonde fast.

Indtil videre har der ikke være nogen uoverensstemmelser.

De snakker tingene igennem på møderne og forsøger at inddrage alle bedst muligt i store beslutninger. De har lige store ejerandele, og dermed - i teorien - lige meget at skulle have sagt. Men der nok alligevel en, der taler med lidt større vægt end de fire andre.

- Vi er jo lige, men det er nok stadig den gamle, der har det sidste ord. Og det er også helt fair. Det er jo ham, der har erfaringen, forklarer Jakob og Mikkel Bonde.

- Men han skal også lytte til de unger, indskyder de fire sønner så - nærmest i kor.