Hobbykniven hakker sig modvilligt gennem det røde kød. Sener og blodårer flagrer omkring i blodbadet.
Guf står midt i en skov med et kadaver på en gammel træplade. Det er en grævling. Et fredet dyr, som ikke må jages. Men dette dyr er ikke jaget. Det er blevet kørt ned. Guf har fundet det på vejen.
Intet går til spilde i mosen. Guf ved, at alt, der kan spises, kan udgøre et måltid.
Ifølge ham selv kan han spise alt, bare det er friskt. Og der er masser af kød på en grævling.
Han bruger en fukssvans til at save de største knogler over. Ribben, lår, ben og muskler skæres fra hinanden.
Klumperne smider han i en spand med vand fra vandhullet, så blodet trækkes ud. Hygiejneeksperter ville korse sig, men Guf er aldrig syg, siger han.
Og sådan har det været i 38 år. Så længe har han boet alene. Levet i en gennemrusten bus, midt i skoven og spist kød, som de færreste andre ville sætte tænderne i.
FAKTA OM 'DA GUF GIK I SKOVEN'
Steen Ingolf "Guf" Gad Østerby er en eneboer, som bor i en mose tæt på byen Vinderup cirka 20 km fra Holstebro.
Der har han boet i 38 år. Uden rindende vand og elektricitet. I en gammel bus, som han købte for 700 kroner.
I forbindelse med tv-dokumentaren 'Da Guf gik i skoven' har TV 2 fulgt hans liv i mosen i et år, for at finde svar på, hvad der får en mand til at vende samfundet ryggen og leve i pagt med naturen.
Dokumentaren er produceret af TV MIDTVEST og sendes på TV 2 mandag den 10. december kl. 21.10, men kan allerede nu ses på TV 2 PLAY.
Moren
Han blev født for 83 år siden. Og det er også her, vi skal starte for at finde forklaringen på, hvordan han endte i skoven. I februar 1935 kom han til verden under navnet Leif Steen Rasmussen på Sjælland. Tilnavnet Guf fik han først i teenageårene.
Hans far er ukendt. Hans mor hed Lilly Betty Rasmussen. I et år boede Guf sammen med hende, indtil hun opgav og afleverede ham på et børnehjem. Hvorfor ved Guf ikke. Han gætter på, at det må have været vanskeligt at gå alene hjemme med et barn uden far dengang. At hans eksistens gjorde det svært for moren at finde en ny mand. Men det er gætteri. Han har aldrig fået et svar.
For få år siden forsøgte han at finde hende, men da havde hun været død i nogle år. Noget fik han dog ud af det. Blandt hendes efterladenskaber var gemt en lille pung af rødt velour. Et tyndt guldbånd holdt den lukket. I pungen lå et lille falmet billede af Lilly og en lille glad dreng på et tæppe. Drengen måtte være Guf.
Han har fået billedet forstørret og givet det en fremtrædende plads ved sit skrivebord i bussen. Så kan han se det hver dag, når han læser ugeblade, drikker kaffe, spiser mad og ryger cigaretter. I øvrigt cirka 30 om dagen. Uden filter.