Vinduesproducenter har succes

Trods svære år i byggebranchen oplever nogle vinduesproducenter en stigende omsætning.

Hos Idealcombi i Hurup er succeshistorien klar: Den handler om eksport og energioptimering.

Idealcombis omsætning er steget med næsten 30 millioner i 2013. Naboerne mod vest er interesseret i de danske vinduer, der giver billigere varmeregninger:

- Som danske producenter er vi jo langt I forhold til, hvad man måske er I konkurrerende lande, også hvis man ser indenfor Europa. Hele udfordringen er at lave noget, der er så godt isolerende og stadigvæk i en relativt smal konstruktion, siger Martin Søgaard, der er medejer af Idealcombi.

30 flere ansatteTrods sæsonfyringer er medarbejderne glade for, at der er 30 flere ansatte nu i forhold til samme tidspunkt sidste år. Og fremtiden lover godt. Martin Søgaard ser frem til, at andre lande end Danmark strammer sine energikrav. Så er Idealcombi klar med produkterne.

Fremgang for de små

Idealcombis omsætning lå i 2013 på 457 millioner. For de største vinduesproducenter som Rationel og Velfac er omsætningen de seneste år gået ned.

 

01:50 Luk video