VIDEO: Maabjerg skaber 2200 jobs

Et nyt vestjysk bioethanol-eventyr er nu tæt på realisering. Maabjerg Energy Concept vil give tusindvis af arbejdspladser. Se præsentationsvideo af projektet her.

260412MaabjergEngergy.jpg

Det er et storstillet projekt, som Energi- og Klimaminister Martin Lidegaard fredag blev præsenteret for i Holstebro.

Et vestjysk energieventyr er nemlig tæt på at blive til virkeligheden, efter økonomien er blevet grundigt gennemgået.

Bioraffinaderiet Maabjerg Energy Concept kan få kæmpe betydning for beskæftigelsen.

Masser af arbejdspladser

Når anlægget står færdig i 2016 vil det give 2200 arbejdspladser på landsplan. I byggefasen vil det skabe 4100 arbejdspladser.

Desuden vil værket give Holstebro Kommune 250 millioner kroner årligt i skatteindtægter.

Dækker en tredjedel af Danmarks energibehov

Bioraffinaderiet Maabjerg Energy Concept skal producere bioethanol, biogas og derudover fossilfri el og fjernvarme til forbrugerne i Struer og Holstebro.

Værket kommer til at koste 3,4 milliarder kroner.

Hvert femte minut vil et lastvognstog med halm ankomme til værket. Det betyder, at produktionen vil dække en tredjedel af Danmarks behov for bioetanol til biler i 2020.

Maabjerg Energy Concept er et samarbejde mellem Vestforsyning, Struer Forsyning, Nomi, Dong Energy og Novozymes.

Den endelige beslutning om anlægget træffes i december.

Et springende punkt er at få overbevist Energi- og Klimaminister Martin Lidegaard om, det fremover skal være et lovkrav, at tilsætningen af biobrændstof i benzin skal være 2. generations bioethanol.

Læs mere om Maabjerg Energy Concept HER:

Se præsentationsvideo af anlægget herunder.

Kilde: Maabjerg Energy Concept.

3:36