Video: Bordfodboldtricks i verdensklasse

I Viborg har nogen fodbold-gale drenge startet en ny forening. I dag arrangerede den Viborg Open, hvor landets bedste spillere var med.

Det var i dag første gang Viborg Bordfodbold Forening kunne invitere til Viborg Open, som er en del af den landsdækkende bordfodbold turnering. Med til turneringen var flere landsholdsspillere. Blandt andet 18-årige Troels Trier, der i februar blev ungdomsverdensmester, og til det nyligt overståede VM i Frankrig blev han nummer 17 i seniorrækken.

- Jeg har trænet siden, jeg var helt lille. I dag træner jeg hver dag hjemme hos mig selv og to gange i min klub, fortæller Troels Trier.

Viborg Bordfodbold Forening er den 6. af sin slags i Danmark - og den første her i landsdelen. Det er Jesper Beyer, der sammen med to andre fik ideen til klubben.

- Vi vil gerne skabe en ny aktivitet for både unge og voksne her i Viborg. Men vores mål er selvfølgelig også at få udbredt bordfodbold som en sport og være med til at få den anerkendt her i landet, forklarer formanden for Viborg-foreningen, Jesper Beyer.

Læs mere om den nye fodboldforening her.

Troels Trier fra Hovedstadens Bordfodbold Forening er blandt verdens bedste. Se nogle af hans tricks her: