Viborg forlænger med offensiv profil

Christian Sivebæk stod til at have kontraktudløb i Viborg FF til nytår, men parterne har nu forlænget sin kontrakt med to et halvt år.

Christian Sivebæk
Foto: Henning Bagger - Scanpix

Viborg FF har i denne sæson måttet vænne sig til at være en del af den næstbedste række i dansk fodbold, nemlig NordicBet Ligaen. Det har været en svingende sæson, men en af deres største profiler har nu forlænget sin kontrakt. 

Christian Sivebæk har forlænget sin kontrakt med to et halvt år, så den nu først udløber sommeren 2020. Det skriver Viborg FF på deres hjemmeside

For Christian Sivebæk er det den helt rigtige beslutning. 

- Jeg er rigtig glad for at være i klubben, og det har egentlig været en nem beslutning at sige ja til at fortsætte i Viborg. Jeg føler, at jeg har fået en god rolle på holdet, og vi har et trænerteam, der viser mig stor tillid, siger han til VFF.dk. 

Jesper Larsen, der blev sportschef for klubben i juli måned, er rigtigt tilfreds med, at aftalen er faldet på plads. 

- Der er ingen tvivl om, at Christian er et vigtigt, offensivt våben for os. Han har været en profil i denne sæson, og det vil han også være fremadrettet. Han har stor fart, er kampafgørende og så er han blevet en meget moden person. Han har en vigtig rolle hos os både på og udenfor banen, siger sportschefen i Viborg FF. 

Christian Sivebæks kontrakt stod før den nye aftale til udløb til nytår.