Vi vil godt betale for økologisk mad

Ny undersøgelse viser at danskerne i stigende grad er villige til at betale mere for mad der opfylder krav om økologi og dyrevelfærd

Vi er villige til at betale mere for økologisk mad viser ny undersøgelse.
Vi er villige til at betale mere for økologisk mad viser ny undersøgelse.

Vi er i højere grad  parate til at betale ekstra for økologiske varer. En ny undersøgelse lavet af Norstat for Landbrug & Fødevarer viser, at forbrugeren i højere grad vil vælge produkter ud fra værdier som økologi, dyrevelfærd, smag og danskhed. Det skriver Landbrugsavisen.

Prisen er stadig afgørende for danskernes fødevarevalg, men i klart mindre grad end den var for fem år siden, viser undersøgelsen.

I 2011 spillede prisen ifølge avisen den største rolle for, hvilke fødevarer der endte i kurven, hos 27 pct. af danskerne. Fem år senere, i 2015, er det faldet til 19 pct. 

Forbrugerne er også blevet mere bevidste om at vælge fødevarer ud fra andre værdier. For eksempel har salget af fritgående kyllinger overhalet salget af konventionelle, skriver Landbrugsavisen.